Antidoping
Danske badmintonspillere kæmper på internationalt niveau uden brug af ulovlige præstationsfremmende midler og metoder. Det dokumenterer tests i og uden for konkurrence.
Badminton Danmark siger nej til doping.
Badminton Danmark arbejder for, nationalt og internationalt, at bekæmpe brug af doping i badminton. Forbundets love anerkender De Nationale Antidopingregler vedtaget af Danmarks Idrætsforbund og Anti Doping Danmark.
Reglerne følger det internationale regelsæt (World Anti-Doping Program). Badminton World Federations regler for antidoping gælder også for dansk badminton. Læs mere her.
Anti Doping Danmark (ADD) gennemfører dopingtests af danske badmintonspillere både uden for og under konkurrence i Danmark. Dopingtests omfatter også ungdomsspillere.
Derudover bliver danske spillere testet ved internationale konkurrencer i udlandet.
Sæt dig ind i reglerne
Anti Doping Danmark har lavet et E-læringsprogram om antidoping. Det fortæller om antidoping-regler, rettigheder og meget mere, som konkurrencespillere, trænere og ledere skal kende til.
Med en computer, tablet eller din mobiltelefon ved hånden kan du på en interessant måde gennem videoer, opgaver og faktatekster, sætte dig ind i grundlæggende forhold om antidoping.
Klik her for at komme i gang med E-læringsprogrammet Ren Vinder.
Whereaboutsoplysninger
Test uden for konkurrence gennemføres for spillere, der indgår i den nationale og/eller internationale prioriterede testgruppe(r).
Spillerne i prioriterede testgrupper skal forud for hvert kvartal indtaste deres whereaboutsoplysninger i ADAMS-systemet – dette skal gøres inden den fastsatte tidsfrist. Spillerne skal udfylde oplysningerne så korrekt som overhovedet muligt med oplysninger om, hvor og hvornår de træner, og hvornår de er til turnering.
Hvis der opstår ændringer i forhold til de allerede indleverede oplysninger, så skal spilleren gøre følgende:
- Ved ændringer i turneringsplanen eller langvarige ændringer i træningsplanen indtaster spilleren de nye oplysninger i ADAMS-systemet.
- Ved kortvarige eller pludselige ændringer skal spilleren opdatere sine oplysninger i ADAMS-systemet, senest inden spillerens daglige træffetid begynder. Det kan evt. gøres ved at sende en SMS til ADAMS-telefonen på +44 7781480710, såfremt spilleren på forhånd har tilmeldt sit telefonnummer til ADAMS SMS-service.
- Spilleren kan også ændre sine oplysninger i ADAMS-systemet via WADAs ADAMs App. Ved hjælp af en smartphone kan spillerne indtaste, kontrollere og ændre deres whereaboutsdetaljer med blot et par klik. Ved hjælp af mobile meddelelser, hjælper appen også spillere til at huske deres forpligtelser til at indsende whereabouts inden de gældende deadlines. ADAMS App’en kan hentes i iTunes App Store.
Ved hjælp af mobile meddelelser, hjælper appen også spillere til at huske deres forpligtelser til at indsende whereabouts inden de gældende deadlines.
Tjek din medicin
Der er god grund til at være varsom, idet uopmærksom omgang med medicin og kosttilskud kan lede til en positiv dopingtest.
Alle idrætsudøvere på konkurrenceniveau bør derfor tjekke præparater på ADDs hjemmeside.
Medicin i udlandet
Idrætsudøvere, der har behov for at købe medicin i udlandet, skal altid undersøge i det respektive land, om medicinen indeholder stoffer, der er på Dopinglisten. Medicin, som købes i udlandet, kan fx have samme produktnavn som medicin købt i Danmark, men indholdsstofferne kan være forskellige. Det betyder, at du kan risikere, at medicin, som er købt i udlandet, indeholder stoffer, der er på Dopinglisten. Flere og flere lande har indført online medicinsøgning, som kan bruges, når der købes medicin i udlandet.
Dispensationsansøgninger
Det er ikke alle, der skal søge om dispensation fra Dopinglisten. Det afhænger af, hvilket niveau du dyrker din idræt på.
Du kan følge Anti Doping Danmarks guide, og se hvem der skal søge dispensation ved at klikke her.