badminton.dk - hjemmeside - ny hjemmeside - website
Badminton Danmark

Badminton Danmark relancerer badminton.dk

juni 10, 2024 07:02 Skrevet af

Den 17. juni er det planen, at Badminton Danmark relancerer badminton.dk i nyt design og med justeret struktur.

 

Baggrunden for denne relancering er et ønske om at skabe et moderne og engagerende design og site, som har dette til formål:

  • Klar og brugervenlig navigation, så det bliver nemmere at finde den information, man efterspørger
  • Mobilvenlig (70 % af brugerne på badminton.dk bruger mobilen)
  • Gøre det nemmere og mere tilgængeligt at komme i gang med badmintonsporten og udvikle sig i den
  • Gøre det nemmere og mere tilgængeligt at tilmelde sig badmintonaktiviteter og købe billetter til events

 

Vi har i processen fået input fra kredse og udvalg, og vi er nu klar til at vise dig den kommende hjemmeside.

Indtil den 17. juni kan du tilgå den nye side på spil.badminton.dk.

Her kan du klikke dig rundt og forberede dig på relanceringen, hvor spil.badminton.dk kommer til at ligge på badminton.dk-domænet.

Vi mangler stadig de sidste rettelser, såsom den endelige topmenu, bundmenu og artikler, og vi hører gerne fra dig, hvis du oplever fejl og mangler eller har andre input på nuværende tidspunkt af processen.

Vi vil også benytte anledningen til at sige, at hvis du via badminton.dk har gemt URL’er som bogmærker eller andet, er der en stor sandsynlighed for, at disse links ikke virker efter den 17. juni.

Samtidig vil der den 17.-18. juni også være ”udfald” på badminton.dk, mens skiftet til det nye design og struktur foretages. Vi skal beklage de gener, relanceringen kan skabe.

Vi glæder os til relanceringen og håber, at det vil forbedre brugeroplevelsen for dig.



Tags: ,
Kategori: , ,