Svendborg Badmintonklub
Grand Prix Circuit går fra fem til tre turneringer
maj 27, 2024 13:00I samarbejde med de fem arrangørklubber er det blevet besluttet at afholde tre i stedet for fem Grand Prix Circuit-turneringer pr. sæson.
Efter fem år med det nuværende Grand Prix Circuit-setup er det blevet besluttet at gå fra fem til tre turneringer pr. sæson.
Det er blevet konstateret, at der har været et vigende antal tilmeldinger, som har udtyndet de enkelte turneringers sportslige niveau, samt gjort det svært for arrangørklubberne at få det til at løbe rundt økonomisk.
Læs også: Se vinderne fra Grand Prix Circuits-finalestævne
Derfor er det i fællesskab blevet besluttet at skære antallet af Grand Prix Circuit-turneringer ned til tre pr. sæson. Der vil stadig være et krav om to spillede Grand Prix Circuit-turneringer for deltagelse i senior DM (for spillere der ikke er optaget på det Nationale Elite Træningscenter (NETC)) og én turnering for relevante NETC-spillere, såfremt den enkelte spiller også spiller Danish Challenge.
I næste sæson vil det være Højbjerg, Skovshoved og Lillerød som afholder turneringerne (samme terminer som tidligere), hvorefter de fem klubber indgår i et ”rul” over tid. Det betyder, at turneringen i januar og EGP-finalestævnet ikke vil blive afholdt fremadrettet.
Vi håber med dette tiltag at fastholde interessen for Grand Prix Circuit blandt de relevante spillere, så vi også fremadrettet har nogle nationale seniorturneringer, som kan samle alle de bedste U19 og ”sub” seniorelitespillere.
Klik her og læs mere om Grand Prix Circuit
Det mener vi er meget vigtigt for både vores talentudvikling samt ”sammenhængskraft” og fastholdelse af vores dygtige seniorspillere, som ikke er optaget på NETC.
Tags: Grand Prix, Grand Prix Circuit
Kategori: Forside, Grand Prix Circuit, Nyheder