Allan Høgholm, Badminton Danmark
Optakt: Finalestævnet i Grand Prix-turneringen står for døren
april 26, 2024 10:20Efter seks turneringer igennem Grand Prix Circuit-sæsonen er det nu tid til finalestævnet i Svendborg.
Fire eliterække og to mesterrækketurneringer er blevet afholdt i løbet af sæsonens Grand Prix Circuit. Nu venter det afgørende finalestævne i Svendborg, som afvikles d. 26. – 28.
Første runde sættes i gang kl. 17.00 i dag, hvor finalerne spilles på søndag, som vi kender det.
Køb billetter til VICTOR Ligafinalen 2024 her
Igennem Grand Prix Circuit-sæsonen har etablerede landsholdspillere som Mads Christophersen og Julie Dawall Jacobsen taget en turneringssejr i henholdsvis herresingle og damesingle. Christophersen i Skovshoved og Dawall i Aalborg.
Men unge, talentfulde spillere har også blandet sig og gået hele vejen i sæsonens Grand Prix. Her kan blandt andet nævnes Emilia Nesic/Lærke Tolstrup Hvids sejr i damedouble i Lillerød og Jeppe Søby/Kathrine Vang Rasmussens sejr i mixeddouble i Aalborg.
Aalborg viste sig at være en særdeles velykket rejse for Kathrine Vang Rasmussen, der til dagligt spiller i Greve, da hun også tog sejren i damedouble med makker Maria Tommerup.
Se lodtrækningen til finalestævnet her
Igennem de seks turneringer i løbet af sæsonen dystede spillerne om point til Grand Prix Circuit ranglisten. En sejr ved et stævne sikrede 32 point.
I herresingle er Mads Christophersen og Mads Juel Møller begge på 40 point. Damesingleranglisten toppes af Irina Amalie Andersen med 64 point og to turneringssejre i Skovshoved og Lillerød.
De unge landsholdsduo, Daniel Lundgaard/Mads Vestergaard, fører herreduobleranglisten med 64 point, da de vandt de to første turneringer i sæsonen.
I damedouble fulgte Signe Schultz Terp-Nielsen/Amalie Cecilie Kudsk trop, da de præsterede samme bedrift.
I mixeddouble har Jeppe Søby/Kathrine Vang Rasmussen været konstant over sæsonen, hvor det kun var i Viby, de ikke sikrede sig point. De slutter ranglisten i top med 60 point.
Se ranglisten for Grand Prix Circuit her
De førsteseedede i alle fem kategorier er:
HS: Rasmus Messerschmidt (Hillerød)
DS: Benedicte Sillassen (Skovshoved)
HD:
DD: Signe Schultz Terp-Nielsen/Amalie Cecilie Kudsk (Værløse)
MD: Jonas Kudsk/Ditte Søby (Greve)
Tags: ABC Aalborg, Amalie Cecilie Kudsk, finalestævne, Grand Prix, Grand Prix Circuit, Jeppe Søby, Kathrine Vang, Lærke Tolstrup Hvid, Lillerød, Mads Christophersen, Mads Juel Møller, Signe Schulz, Svendborg
Kategori: Elite, Forside, Grand Prix Circuit, Klubnyheder, Nyheder