Landshold - Danisa - VICTOR - Dannebrog - Danmark
Badmintonphoto

Badminton Danmark og Partnership gør samarbejdet permanent

december 8, 2023 12:00 Skrevet af

Partnership kommer også i fremtiden til at understøtte Badminton Danmarks kommercielle arbejde.

 

I marts skrev Badminton Danmark og Partnership under på en et-årig forlængelse af samarbejdet omkring forbundets kommercielle arbejde, og før den kontrakt når sin ende, gør de to parter nu aftalen permanent.

Det betyder, at Badminton Danmark og Partnership kan fejre 10-års jubilæum i 2024, og det glæder Badminton Danmarks direktør, Kristian Langbak.

– Vi har et rigtig godt samarbejde med Partnership, som også her i 2023 har båret frugt med blandt andet indgåelsen af en aftale med Grundfos og en udvidelse af vores eksisterende samarbejdet med VICTOR omkring VICTOR DENMARK OPEN. Derfor falder det mig meget naturligt, at vi nu gør samarbejdet permanent, så vi kan fastholde vores konstruktive arbejde om særligt de strategiske kommercielle partnerskaber, siger Kristian Langbak.

Læs også: Badminton Danmark og Partnership forlænger samarbejdet

I august indgik forbundet en to-årig aftale med Grundfos og i september blev den aftale fulgt op med en udvidelse af samarbejdet med VICTOR. Resultater som tager udgangspunkt i det konstruktive samarbejde, som også CO-founder og direktør i Partnership, Jesper Larsen, ser frem til at fortsætte.

– Vi har en lang og god historik med Badminton Danmark, og jeg er rigtig glad for, at vi kan fortsætte vores samarbejde til gavn for badmintonsporten i Danmark, siger Jesper Larsen.

Partnership vil fortsat være repræsenteret af Jesper Larsen.



Tags: , , , , ,
Kategori: , , ,