Tine Bay, Højbjerg /Via Bilre

Højbjerg/Via Biler indtager førstepladsen i Badmintonligaen, mens Team Skælskør-Slagelse sikrer sig den sidste plads ved dette års VICTOR Final 4

februar 24, 2023 23:40 Skrevet af

Efter aftenens holdkampe står det nu klart, hvem de fire hold der skal dyste ved VICTOR Final 4 er. Det er hermed også afgjort, hvem der skal spille for at beholde deres plads i Badmintonligaen.

 

Grundspillet i Badmintonligaen er færdigt, og vi kender nu  til de fire deltagende hold ved dette års VICTOR Final 4.

Førstepladsen indtager Højbjerg/Via Biler, hvilket betyder, at de får lov til at vælge deres modstander til VICTOR Final 4. De kan vælge mellem nummer 3 og nummer 4, som henholdsvis er Skovshoved og Team Skælskør-Slagelse. De kan som det eneste ikke vælge nummer to, som blev Vendsyssel.

Det blev her til aften også afgjort, at Aarhus AB ender næstsidst i grundspillet for andet år i træk, og derfor skal de spille mod det hold der bliver nummer to i 1. division. Her skal de spille om en plads i Badmintonligaen næste sæson.

Helt i bunden ender KMB2010, der efter blot en enkelt sæson i Badmintonligaen må vende tilbage til 1. division.

Se grundspillets endelige stilling her

Overblik over Badmintonligaens 9. runde:

RSL ODENSE OBK – Aarhus AB: 5-4

Skovshoved – Højbjerg/Via Biler: 5-4

Solrød Strand – KMB2010: 7-2

Team Skælskør-Slagelse – Gentofte: 6-3

Værløse – Vendsyssel: 3-6

Allerede nu skal du sætte kryds i kalenderen den. 22-23 april, hvor VICTOR Final 4 afholdes i Brøndby Hallen.

Læs også: Intens kamp om førstepladsen i sidste spillerunde



Tags: , , , , ,
Kategori: , , , ,