Allan Høgholm

Bliv frivillig ved individuel VM i København

januar 30, 2023 15:40 Skrevet af

Vi søger frivillige personer til at hjælpe med at løfte en masse forskellige typer opgaver ved verdensmesterskabet i august.

 

Du har nu chancen for at blive en del af en helt fantastisk sportsbegivenhed på dansk jord.

Fra 21.- 27. august afholdes verdensmesterskaberne i badminton i Royal Arena i København, og vi har brug for frivillige til at hjælpe.

Opgaverne spænder bredt, og du kan vælge mellem blandt andet linjedommer, tolk, chauffør, maskot, serviceafdelingen og meget, meget mere.

Er du interesseret, eller kender du nogen, som kunne være interesseret i at være frivillig til VM, så meld dig til på https://www.event.badminton.dk, hvor du også kan læse endnu mere om de forskellige opgaver.

 

Praktisk info om frivillig ved VM:

Når du har tilmeldt dig efter din interesse, så skal vi nok sørge for, at du får al den undervisning og vejledning, du har behov for.

Selv om du er frivillig, skal vi nok sørge for, at du får mulighed for at se badminton helt tæt på imellem dine vagter, hvis du har lyst.

Som frivillig er du på hele tiden. Det kan være lidt hårdt til tider, men også rigtigt sjovt. Vi skal nok sørge for, når vi udarbejder de aktuelle vagtplaner for det område, du har tilmeldt dig, at du når at få tid til at spise, drikke, gå på toilettet, osv.

Klik her for at tilmelde dig og læse mere opgaverne som frivillig ved VM

Som frivillig er du 14 år eller ældre.

Alle måltider skal vi nok sørge for gratis, og der vil være en lounge, hvor du kan tanke op løbende med vand og snacks og lignende. Vi skal også nok sørge for, at du får sponsorbeklædning svarende til den gruppe, du er tilmeldt i, der kan være forskellige farver for de enkelte grupper. Transport til og fra hallerne er dog for egen regning. Hvis du har behov for overnatning, kan vi dog hjælpe, så længe plads haves, hvis du selv medbringer luftmadras, linned mv.

Så længe du er på vagt, har du adgang til fri badminton, og hvis du hjælper i minimum tre dage, så har du på dit ID-kort adgang til at overvære VM hele ugen. Når du ikke er på vagt, skal du dog huske ikke at bære sponsorbeklædning som tilskuer, ved rygning, alkoholindtag og lignende.



Tags: , , ,
Kategori: , ,