Maria Højlund Tommerup/Kathrine Vang. UVM 2022
Badmintonphoto

Danmark leverer igen fantastisk fjer: Slår Finland 5-0 ved UVM

oktober 18, 2022 17:57 Skrevet af

De danske ungdomsspillere gjorde rent bord mod Finland ved UVM. Med en sejr på 5-0 har Danmark således vundet to kampe og tabt en enkelt før sidste puljekamp mod Thailand. – Det kræver en overraskelse, siger U19-landstræner Rune Ulssing.

 

I går lagde de danske spillere ud med en sejr og et nederlag ved UVM, da Danmark spillede to opgør på åbningsdagen i Spanien. Her led danskerne nederlag til Korea på 5-0, men var anderledes suveræne med en samlet sejr på 5-0 i mandagens anden kamp mod Slovakiet.

Tirsdag gik spillerne ind til tredje puljekamp. På den anden side af nettet stod finske spillere, der også startede UVM med et nederlag til Korea i går. Danmark fortsatte de gode takter fra kampen mod Slovenien, og derfor kan danskerne tage en sejr på 5-0 med hjem fra hallen i Santander.

Sejren kommer af endnu en stabil holdindsats, mener U19-landstræner Rune Ulsing.

Vil du se verdens bedste badmintonspillere i aktion? Så klik her og køb billet til DENMARK OPEN presented by VICTOR i efterårsferien

– Vi leverer en god og stabil holdkamp med god stemning, hvor vi også fik mulighed for at arbejde med nogle ting, vi kan bruge videre i turneringen. I singlerne kører vi i perioder på autopilot, og så kan finnerne godt være med. Men når vi spiller rigtigt, så er vi også en del bedre end dem, siger Ulsing.

Særligt i damesingle mødte Danmark udfordring hos Finland, men det lykkedes alligevel for Frederikke Østergaard at tage sejren efter et suverænt tredje sæt.

– Finland er stærkest i damesinglen, og Frederikke får det svært i andet sæt, fordi det bliver på finnens præmisser. Der er hun meget trykket, men hun får lavet nogle ændringer, så hun får lavet et comeback i tredje sæt, siger U19-landstræneren.

Her kan du følge Danmarks ungdomsspillere på livescore gennem hele turneringen

Med sejren går danskerne ind til den sidste puljekamp med to point og en samlet andenplads i gruppen. Morgendagens modstander, Thailand, tangerer puljens foreløbige tredjeplads med et point.

Dog skal Thailand spille to kampe i morgen, og det kræver derfor som minimum en dansk sejr, hvis Danmark skal holde fast i andenpladsen.

– Det kræver en overraskelse, som jeg håber, at vi kan gå ud og levere. Vi spillede godt mod Korea, så kan vi finde noget af det samme spil frem i længere tid ad gangen og bygge videre på det, så kan der godt være lidt chancer. Men Thailand er et stærkt hold, og de spillede også godt mod Korea i dag, siger Rune Ulsing.

Få overblik over Danmarks pulje til UVM her

Danmark – Finland: 5-0

  • *Hjalte Johansen/Jeppe Søby  (DEN) – Rasmus Andersson/Kaiwen Li (FIN): 21-12, 21-12
  • *Frederikke Østergaard (DEN) – Nella Nyqvist (FIN): 22-20, 9-21, 21-8
  • *Christian Faust Kjær (DEN) – Nillo Nyqvist (FIN): 21-19, 21-16
  • *Maria Højlund Tommerup/Kathrine Vange (DEN) – Petra Saarnivaara/Oona Tapola (FIN): 21-14, 21-11
  • *Jakob Houe/Sofie Røjkjær (DEN) – Kaiwen Li/Nella Nyqvist (FIN):

Klik her og se flere detaljer fra kampen mod Finland

Næste holdkamp spilles onsdag, hvor Thailand er modstanderen. Opgøret starter kl. 17.00 dansk tid.

Hver holdkamp mellem to nationer afgøres gennem fem badmintonkampe i fem forskellige kategorier. Det hold, der vinder, får et point til den samlede stilling. Når alle holdkampe er færdigsspillede, afgører landets nummer i puljen, hvilke placeringer de skal spille med om mod hold fra en af de andre puljer. Der er i alt otte puljer.

UVM spilles i år i Santander i Spanien.

Holdmesterskabet spilles fra mandag-lørdag, mens det individuelle UVM afvikles i næste uge.



Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,
Kategori: , , , , ,