Badmintonphoto

Danske damesinglestjerner til start ved Skovshoved Elite Grand Prix Circuit

september 30, 2022 08:00 Skrevet af

Mads Christophersen er førsteseedet i herresinglerækken og kan vinde sæsonens anden Grand Prix-turnering.

 

Der er drysset stjernestøv over deltagerlisten ved weekendens Elite Grand Prix Circuit-turnering i Skovshoved.

Særligt i damesinglerækken hvor verdens nummer 24 og 36 – henholdsvis Line Kjærsfeldt og Julie Dawall – er seedet 1 og 2.

Se kampprogrammet her

I mixeddoublerækken går topseedningen til Mikkel Mikkelsen og Rikke Søby, som ligger nummer 29 på ranglisten. Næststørste favorit i forhold til seedningen er danmarksmestrene, Mathias Thyrri og Amalie Magelund.

Mads Christophersen vandt sæsonens første Grand Prix-turnering i Højbjerg, og i weekenden er han også førsteseedet. Sidste sæsons herresinglevinder ved finalestævnet, Mads Juel Møller, er bundseedet.

Stream live fra turneringen på Youtube-kanalen SIFBadminton

Det samme gør sig gældende for Andreas Søndergaard og Jesper Toft i herredoublerækken, hvor sidste års vindere må se sig forbigået som førsteseddede til fordel for Mads Vestergaard og Emil Lauritzen.

Skovshoved-spillerne Sara Lundgaard og Claudia Paredes har til gengæld sikret sig en førsteseedning på hjemmebanen foran Amalie Cecilie Kudsk og Signe Schulz.

De første kampe i kvalifikationen spilles fredag klokken 19, mens de sidste finaler afvikles cirka klokken 15.15 søndag.

Den samlede præmiesum for Skovshoved Elite Grand Prix Circuit er på 30.400 kroner.

Se programmet for Grand Prix Circuit i 22/23-sæsonen

Spillerne kan samle point i fire Elite Grand Prix Circuit-turneringer samt to mesterrækketurneringer.

Efter de samlet set seks turneringer vil de otte bedst placerede i hver kategori automatisk være kvalificeret til Grand Prix Circuit-finalestævnet i Svendborg.



Tags: ,
Kategori: , , , ,