Freja Ravn og Amalie Magelund
Badminton Photo

Freja Ravn: – Man kommer længst ved at holde modet oppe og fejre de små delmål

juni 14, 2022 08:31 Skrevet af

Tirsdag den 3. maj blev Freja Ravns hverdag vendt 180 grader, da et overrevet korsbånd har tvunget Ravn væk fra banen i resten af 2022. Det ville for mange være en hård omgang at se i øjnene, men den unge landsholdsspiller tager imod udfordringen med oprejst pande.

 

I Badminton Danmarks nyeste podcastepisode fortæller den 22-årige damedoublespiller Freja Ravn, hvad der skete, dagen før at hele Uber Cup-holdet var klar til afgang mod Thailand.

Det var en hård omgang at se i øjnene de første par dage efter, at Ravn havde fået at vide, at hun havde revet sit korsbånd over. Da hun fik det endelige svar på sin skade, vidste hun godt, hvad klokken var slået.

– Min verden er blevet vendt 180 grader, og det er lige pludselig en helt anden hverdag, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Jeg har set andre store spillere komme tilbage fra samme skade som min, og ved godt, at det ikke er noget, der går stærkt.

– 9-12 måneder, så er jeg tilbage til at være konkurrencedygtig, hvis alt går efter planen, men jeg vil heller ikke tilbage for hurtigt. Jeg er meget opsat på, at jeg skal have et ordenligt knæ, som kan holde resten af mit liv.

Selvom der ikke er nogen tvivl om, at vi ikke kommer til at se Ravn tilbage på doublebanen det næste lange stykke tid, så holder hun modet oppe og tager udfordringen med oprejst pande.

I podcasten fortæller DM-vinderen, hvad der holder hende i gang, og hvordan hun er fastsat på ikke at lade skadesforløbet slå hende ud, men tværtimod få det bedste ud af hendes nye hverdag.

– Det kan være svært at være i en periode i mit liv, hvor der ikke er lagt en plan og tingene er ret uvisse, men det handler om at glæde sig over de små ting og delmål, som jeg kan fejre dag for dag.

Du kan høre Freja Ravn fortælle om hele forløbet og hendes positive tilgang til genoptræningen i podcasten, som du finder link til nedenunder.

Lyt med og læg meget gerne en anmeldelse til os, så vi kan blive endnu bedre til næste gang.

Her kan du klikke dig direkte videre til SpotifyItunes, Google Play eller downloade afsnittet via dette link.

Hvis I kan lide, hvad I hører, så husk at trykke follow og del gerne podcasten med jeres venner og familie.



Tags: , ,
Kategori: , ,