Et tilbageblik på Badminton Danmarks eliteprogram: Resultater og udvikling i perioden 2017-2021

Badminton Danmark har netop præsenteret sin elitestrategi for 2022-2024. I den sammenhæng kigger elite- og sportschef Jens Meibom og direktør Bo Jensen tilbage på den forudgående olympiske periode, der blev forlænget ét år på grund af coronapandemien, og hvordan Badminton Danmarks eliteprogram (landsholdstræningen) har klaret sig gennem denne periode.

Se link til Badminton Danmarks nye Elitestrategi for 2022-2024 nederst i artiklen

Tiden går hurtigt i elitesport, hvor det ofte er det seneste resultat, der får opmærksomhed, og efterfølgende flyttes fokus til næste konkurrence. Det kan derfor være svært at få – og holde overblik over den udvikling der sker fra år til år i Badminton Danmarks eliteprogram.

Vi vil derfor forsøge at gøre nedslag over nogle af de centrale resultater og den udvikling, der er sket igennem de seneste fem år.

Resultatmæssigt har perioden været en af de mest succesrige perioder i dansk badmintons historie:

• En OL-guldmedalje
• En VM-guldmedalje
• En VM-sølvmedalje
• Tre VM-bronzemedaljer
• To Thomas Cup-bronzemedaljer
• Seks EM for hold-guldmedaljer
• To All-England titler
• Fem EM-guldmedaljer

Resultaterne er skabt i en periode, hvor den internationale konkurrence er blevet markant større. Fra at 6-8 lande kunne vinde medaljer til VM, til at 10-12 lande nu kan vinde medaljer ved det individuelle VM. Det betyder også, at selv de bedste spillere kan risikere, i første eller anden runde, at møde modstandere, som har potentiale til at vinde turneringen.

Det kan vi alle være stolte af, og samtidigt er det en præmis, at den internationale konkurrence kun bliver hårdere og hårdere, og det bliver sværere og sværere for Danmark at fastholde sin status som en af verdens bedste badmintonnationer.

Vi er på helt centrale parametre; økonomi, setup, ressourcer og rekrutteringsgrundlag langt bagud – ikke kun i forhold til de største badmintonnationer i verden, men i forhold til alle de asiatiske lande. Endvidere har flere europæiske lande som for eksempel Tyskland, Frankrig og England større budgetter end Danmark.

Den situation kommer med al sandsynlighed ikke til at ændre sig, men Badminton Danmark arbejder konstant på at udvikle og forbedre rammerne for talent- og eliteudviklingen, og har igennem de seneste fem år også optimeret på en række punkter:

• Siden 2017, er det således lykkedes at øge det årlige budget for talentudvikling og eliteprogrammet med ca. 1.7 mio. kr. svarende til ca. 15 procent af det samlede budget. Badminton Danmark har i perioden øget sin egenfinansiering med ca. 1.4 mio. kr. via øgede kommercielle indtægter, og Team Danmark har i perioden bidraget med ekstra 0.3 mio. kr. i supplerende fondsbevillinger, der gives til konkrete projekter i en treårig periode. I samme periode er landsholdssponsoratet – og dermed spillernes udbytte – femdoblet, så de unge landsholdsspillere i dag får en sum penge for at spille på landsholdet, der gør en reel forskel for deres sportslige satsning.
• Det øgede elitebudget er blandt andet blevet brugt til at øge trænerbesætningen på NETC, der nu har fem fuldtidsansatte trænere, mod en 3,5 trænernormering i 2017. Det har optimeret de daglige træninger og skabt mulighed for flere træningspas med trænere på. Samt skabt mulighed for medrejsende trænere til langt flere turneringer end tidligere.
• Badminton Danmark har etableret to nye talentcentre i perioden. Dels Kolding talentcenter, der skal understøtte udvikling af talenter fra Sønderjylland og dels et træningscenter i Brøndby for U17-U19 spillere og U19-U22 spillere. På alle talentcentre er der endvidere indført struktureret mental træning i tilgift til den superviserede styrketræning og haltræning, der var i forvejen.
• Badminton Danmark har også investeret i øget tilstedeværelse af fysioterapeuter ved internationale turneringer, hvor der nu er minimum en fysioterapeut med til alle turneringer, og to fysioterapeuter til de største mesterskaber. Endvidere sender Badminton Danmark nu også fysiske trænere med ud til flere turneringer og alle store mesterskaber.
• I den forgangne periode er der også sket en voldsom opnormering af præstationsanalyse i eliteprogrammet, så trænere og spillere har adgang til taktiske analyser og statistik på de fleste af deres primære modstandere. Der er stadig mange potentialer i dette fagområde, som Badminton Danmark vil forfølge i den nye olympiske periode.
• Spillerne i eliteprogrammet får således i endnu højere grad end tidligere hjælp og støtte – både i dagligdagen og ved turneringer – fra en lang række eksperter; fysioterapeuter, fysiske trænere, sportspsykologer, diætister og præstationsanalytikere.
• Badminton Danmark har også i indeværende olympiske periode formuleret en ny talentudviklingsstrategi, der sætter de overordnede pejlemærker for talentudviklingen i dansk badminton. Talentudvikling foregår primært i klubberne, og dokumentet skaber en fælles referenceramme for arbejdet med de unge talenter, herunder værdier og centrale strategiske indsatsområder i talentudviklingen. Det er klart, at med Danmarks begrænsede population er en god talentudvikling helt centralt, hvis Danmark skal kunne opretholde sin konkurrenceevne i fremtiden.
• Turneringskonceptet Grand Prix Circuit med seks nationale seniorturneringer, hvor U17-U19-talenter får mulighed for at spille mod de bedste nationale seniorspillere er et andet initiativ, som er etableret i perioden med henblik på at understøtte talentudviklingen i dansk badminton.

At udvikle verdensklassespillere er en lang og krævende proces, og der kan gå 5-8 år inden en ung seniorspiller slår igennem i verdenstoppen. Derfor er eliteidræt cyklisk, og der vil være perioder i dansk badminton, hvor en kategori står stærkt, og perioder der kan betegnes som ”rebuild”-perioder, hvor unge spillere skal udvikle sig og bryde igennem til verdenstoppen.

Denne cykliske dynamik ser vi også internationalt, og det er noget, der rammer alle lande – også de allerstørste og mest ressourcestærke.

For eksempel gennemgår Kina pt. en rebuild-periode i herredouble og især i herresingle, og Korea har en rebuild-periode i herre- og mixeddouble. For begge landes vedkommende kategorier, hvor de var verdensdominerende for 5-10 år siden.

Badminton Danmark har klaret sig flot de seneste fem år, men er sig også fuldt bevidst om, at det med stor sandsynlighed kun bliver sværere i fremtiden at skabe de samme resultater, som i indeværende periode i en stigende international konkurrence. Badminton Danmark vil arbejde hårdt for fortsat at udvikle eliteprogrammet og er fuld af fortrøstning om, at dansk badminton fortsat kan være konkurrencedygtige i international badminton, og at vi fortsat kan vinde medaljer til Danmark ved de største mesterskaber – både i perioden 2022-2024 og efterfølgende.

Hvilke resultater og hvilken udvikling Badminton Danmark vil forfølge i den kommende olympiske periode, har vi beskrevet i den nye elitestrategi 2022-2024, som du kan læse via linket nedenfor.

Klik her for at læse Badminton Danmarks Elitestrategi for 2022-2024

Jens Meibom                                                                                                                      Bo Jensen

Elite- og Sportschef                                                                                                          Direktør