Fjerbold - Shuttlecock - Fjer - Bold - Linje - Grøn bane - hvide linjer - Badmintonphoto
Badmintonphoto

Semifinalisterne ved årets første Grand Prix Circuit er fundet

januar 8, 2022 20:59 Skrevet af

Det blev en god lørdag for fleste af de seedede ved årets første Grand Prix Circuit, abc Aalborg Grand Prix. Her kan du få et overblik over, hvem der er videre til morgendagens finaler.

 

Rasmus Messerschmidt, der har vundet de seneste tre Grand Prix Circuit’s, levede op til favoritværdigheden og kvalificerede sig til semifinalen efter han vandt 22-20, 21-4 over Martin Bundgaard.

I semifinalen møder Messerschmidt Mads Juel Møller, der måtte ud i tre sæt før, han sikrede sig videre deltagelse i turneringen.

Den anden semifinale står mellem Mads Christophersen fra Gentofte og David Kim Kristensen.

Klik her og se den samlede stillingen i Grand Prix Circuit’en

I damesinglekategorien må den største overraskelse være, at Anna Siess Ryberg slog andenseedede Benedicte Silassen ud i 1/8-finalen. Ryberg vandt kampen 21-16, 21-19. Med sejren i 1/8-finalen gik Anna direkte videre til semifinalen.

Frederikke Lund, der er førsteseedet, levede op til seedningen om at nå finalen. Frederikke sad over i første runde, og i kvartfinalen mødte hun Ann-Sofie Husher, der blev besejret 21-9, 21-11. I morgen møder Frederikke tredjeseede Saili Deepak Rane.

Læs også: Kvalifikationsrunde ved abc Aalborg Grand Prix er veloverstået

I mixeddoublekategorien var Emilie Juel Møller/Tommy Sørensen det eneste useeede par, der klarede skærene og kvalificerede sig til semifinalen. I morgen skal de forsøge at spille sig videre til finalen, når de møder Sebastian Bugtrup/Iben Bergstein.

I den anden semifinale i den kategori, skal Rasmus Espersen/Christine Busch spille mod Jesper Toft/Clara Graversen.

Klik her og se programmet for søndagen!

Jesper Toft skal også i aktion i herredouble. Her skal han sammen med Mads Vestergaard bide skeer med Mathias Thyrri/Søren Toft Hansen. De to par er henholdsvis seedet to og fire, hvorfor det nok skal blive et interessant opgør.

I damekategorien blev det også til en overraskelse. Her vandt Maria Tommerup/Anna-Sofie Nielsen over førsteseedede Emma Irring Braüner/Emilia Nesic. Det var en spændende kamp, der måtte ud i tredje og afgørende sæt. Kampen endte 19-21, 21-19, 21-14 i Tommerup/Nielsens favør. I morgen skal de forsøge at skabe endnu en overraskelse, når de skal i kamp mod Anna Siess Ryberg/Rebecca Thorup, der er tredjeseedet.

Semifinalerne ved abc Aalborg Grand Prix begynder kl. 10.00.

 



Tags: ,
Kategori: , , , , ,