Badmintonphoto

Optakt til Danmarks kvartfinale mod Korea

oktober 14, 2021 07:54 Skrevet af

I dag klokken 13.30 spiller Danmark kvartfinale mod Korea ved Uber Cup. Bliv klogere på modstanderen her.

 

Klik her for at købe billet til TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup Finals 2020

Verdensmesterskabet for hold åbner i dag op for slutspillet, og Danmarks damelandshold skal op mod Korea i kvartfinalen ved Uber Cup i dagens danske kamp.

Fem gange har Korea og Danmark mødt hinanden i Uber Cup-sammenhæng, og den medaljetunge nation med en guldmedalje, seks sølvmedaljer og otte af bronze.

Denne gang venter der verdensklassespillere i form af An Seyoung og Kong Heeyong/Kim Soyeong, som er nummer otte og fem i henholdsvis damesingle og damedouble.

Klik her for at se spilleprogrammet til TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup Finals 2020

Korea besejrede Tahiti og Egypten med 5-0, mens de i Gruppe C-finalen slog Taiwan med 3-2.

Kampen mellem Danmark og Korea spilles onsdag 14. oktober klokken 13.30 og kan ses på TV 2 PLAY og TV 2 SPORT.

Klik her for at følge Danmarks kamp mod Korea via livescore

Herunder kan du læse om Koreas tidligere resultater ved Uber Cup, og hvem deres største profiler i truppen er:

Seneste opgør mellem Danmark og Korea: 2018 (Danmark tabte 2-3)

Antal opgør mellem Danmark og Korea: 5 (Danmark er bagud 2-3 i indbyrdes opgør)

Antal Uber Cup-titler: 1

Koreas bedste placering ved Uber Cup: Førsteplads (2010)

Seneste resultater ved Uber Cup: Bronze (2018), sølv (2016), bronze (2014)

Klik her for at se stillingen i Gruppe B ved Uber Cup som Korea vandt

Holdets tre største profiler/par:

An Seyoung:

  • Er nummer 8 i verden i damesingle
  • Seneste titler: Førsteplads Korea Masters 2019, andenplads Thailand Masters 2020 og Tredjeplads World Tour Finals 2020

 Kong Heeyong/Kim Soyeong:

  • Er nummer 5 i verden i damedouble
  • Seneste titler: Bronze ved OL 2020, førsteplads Thailand Open 2020 og førsteplads Korea Open 2019

Læs også: Bliv klogere på de 11 danske Uber Cup-profiler

Fakta:

TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup Finals 2020 spilles i Ceres Park & Arena, Aarhus, 9.-17. oktober 2021.

Det danske Thomas Cup-hold møder 9. oktober kl. 19 Frankrig, 11. oktober kl. 19 Tyskland og 13. oktober kl. 19 Korea.

Uber Cup-holdet spiller 9. oktober kl. 13.30 mod Malaysia, 10. oktober kl. 19 mod Canada og 12. oktober kl. 19 mod Kina.

Danmark er det første land i Europa som har vundet værtskabet for TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup.

TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup 2020 skulle oprindeligt have været spillet i Danmark i maj 2020, men på grund af Covid-19 blev mesterskaberne først flyttet til august, senere så oktober, før de til sidst blev skubbet til 2021.

Danmark har været vært for VM for individuelle i 2014, 1999, 1991 og 1983 samt Sudirman Cup, VM for blandede hold, i 1991 og 1999.

Det danske herrelandshold vandt som den første europæiske nation nogensinde Thomas Cup i 2016. Herrelandsholdet vandt bronze ved det seneste VM for herrelandshold i Thailand, 2018.

Det danske Uber Cup-landshold har aldrig vundet VM, men er blevet nummer to i 1957, 1960 og 2000.

 



Tags: ,
Kategori: , , ,