Karin Juel, Badminton Danmark
Podcast: Optakt til Thomas & Uber Cup – med assisterende landstræner Jesper Hovgaard
oktober 4, 2021 09:53I denne uge rejser det danske landshold til Aarhus for at spille TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup Finals 2020. I denne podcastepisode fortæller assisterende landstræner Jesper Hovgaard om forberedelserne til verdensmesterskaberne, og hvad det betyder, at det for første gang skal afholdes i Danmark.
Klik her og lyt til dagens afsnit på dine foretrukne platform her
Der er nu under en uge til, at TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup Finals 2020 – VM for dame- og herrehold – omsider sættes i gang.
Assisterende landstræner Jesper Hovgaard har det primære ansvar for Danmarks damehold ved mesterskabet, og vi har taget en snak med ham om, hvordan forberedelserne har været, og hvilke forventninger han har.
Desuden giver Hovgaard sit bud på, hvad det får af betydning for de danske hold, at Thomas & Uber Cup for første gang skal afholdes på dansk jord. I Ceres Arena i Aarhus.
Både Danmarks dame- og herrehold spiller første kamp ved mesterskabet på lørdag. Det gør de mod henholdsvis Malaysia (kl. 13.30) og Frankrig (kl. .
Lyt med og læg meget gerne en anmeldelse til os, så vi kan blive endnu bedre til næste gang.
Her kan du klikke dig direkte videre til Spotify, Itunes, Google Play eller downloade afsnittet via dette link.
Hvis I kan lide, hvad I hører, så husk at trykke follow og del gerne podcasten med jeres venner og familie.
Fakta:
TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup Finals 2020 spilles i Ceres Park & Arena, Aarhus, 9.-17. oktober 2021.
Det danske Thomas Cup-hold møder 9. oktober kl. 19 Frankrig, 11. oktober kl. 19 Tyskland og 13. oktober kl. 19 Korea.
Uber Cup-holdet spiller 9. oktober kl. 13.30 mod Malaysia, 10. oktober kl. 19 mod Canada og 12. oktober kl. 19 mod Kina.
Danmark er det første land i Europa som har vundet værtskabet for TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup.
TotalEnergies BWF Thomas & Uber Cup 2020 skulle oprindeligt have været spillet i Danmark i maj 2020, men på grund af Covid-19 blev mesterskaberne først flyttet til august, senere så oktober, før de til sidst blev skubbet til 2021.
Danmark har været vært for VM for individuelle i 2014, 1999, 1991 og 1983 samt Sudirman Cup, VM for blandede hold, i 1991 og 1999.
Det danske herrelandshold vandt som den første europæiske nation nogensinde Thomas Cup i 2016. Herrelandsholdet vandt bronze ved det seneste VM for herrelandshold i Thailand, 2018.
Det danske Uber Cup-landshold har aldrig vundet VM, men er blevet nummer to i 1957, 1960 og 2000.
Tags: Badminton Danmark Podcast, Jesper Hovgaard, Podcast, Thomas og Uber Cup
Kategori: Elite, Forside, Landshold, Medalje, Nyheder