Emil Lyders, Badminton Danmark
Slut med corona-restriktioner
september 10, 2021 16:22Den 10. september 2021 kan vi ENDELIG vinke farvel til de sidste corona-restriktioner. Få overblik over, hvad I fortsat bør have fokus på.
Selvom restriktionerne nu er væk, findes Covid-19 desværre stadigvæk i vores samfund. Det er derfor fortsat vigtigt, at der er fokus på smitteforebyggelse – også i vores idrætsforeninger.
Sundhedsstyrelsens 6 råd til smitteforebyggelse
Vi opfordrer alle klubber til at følge Sundhedsstyrelsens 6 gode råd om smitteforebyggelse:
De 6 råd er:
- Bliv vaccineret
- Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
- Hold afstand
- Luft ud og skab gennemtræk
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Gør rent – særligt overflader som mange rører ved
Klik her og se en uddybning af de gode råd
Hæng også gerne Sundhedsstyrelsens plakater op i klublokaler mv., så de vigtige budskaber er nemmere at huske.
Ved smitte i klubberne
Til trods for at mange danskere er vaccinerede, vil mange opleve smitte i klubberne i løbet af de kommende måneder.
På coronasmitte.dk finder I fortsat svar på en lang række spørgsmål, og på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside finder I gode beskrivelser af, hvordan man skal håndtere det, hvis man er blevet smittet med Covid-19 , eller hvis man er nær kontakt til en smittet.
Ved tvivlstilfælde anbefaler vi til enhver tid, at der tages kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed på telefon 32 32 05 11.
Tags: corona, Covid-19
Kategori: Bliv medlem, Elite, Forside, Holdturnering, Inspiration, Inspiration1, Klubnyheder, Nyheder, Seniorplus, Uddannelse