Overblik: Disse udvalgte grupper må træne før genåbningen af badmintonsporten
april 13, 2021 10:44Inden badmintonsporten åbner op igen gælder der fortsat retningslinjer for, hvem der må træne i de hallerne, og hvem der ikke må. Få overblikket her.
Selvom hallerne er lukket for badmintontræning, er der vedtaget særlige regler for professionel idræt, da professionelle idrætsudøvere er undtaget de generelle regler, og godt må træne som tidligere.
Professionelle idrætsudøvere er spillere med deltagelse i følgende turneringer på øverste nationale senior niveau:
- Denmark Masters 2021
- Badmintonligaens grundspil og Final 4
- Grand Prix Circuit-turneringerne; har deltaget i hovedturneringen i minimum én GPC i løbet af 2020. Deltagelse i kvalifikationen til en GPC-turnering, giver ikke adgang til at træne.
- Det betyder også, at man ikke kan træne, selvom man tilmelder sig Grand Prix Circuit-turneringen i ABC Aalborg, men ikke har deltaget i hovedturneringen i de tidligere GPC-turneringer i 2020.
- Senior DM 2021
Derudover er følgende deltagere også omfattet af reglerne for professionelle idrætsudøvere:
- Spillere på den daglige træning på det Nationale Elite Trænings Center i Brøndby
- U19-bruttolandsholdstruppen, udtaget til EM
- Udenlandske, professionelle badmintonspillere med ophold i Danmark
Alle øvrige grupper må IKKE træne, før de danske myndigheder beslutter at åbne hallerne igen. I Badminton Danmark håber og tror vi på, at det bliver den 21. april, at hallerne åbner igen.
Tags: corona, Træning
Kategori: Forside, Nyheder