Viktor Axelsen vinder B.T. Guld

januar 2, 2021 22:49 Skrevet af

Viktor Axelsen vandt B.T. Guld ved DR’s sportsgalla, Sport 2020. Det er anden gang i karrieren, at Axelsen vinder prisen.

 

Der var guldregn over 26-årige Viktor Axelsen her til aften, da han vandt B.T. Guld. En pris der betegnes som ”sportens egen pris”, fordi det er danske atleter, som giver deres stemmer.

Viktor Axelsen vandt prisen for sin sejr ved All England, som var den første sejr for en dansk herresinglespiller i 21 år.

Det er anden gang, at Axelsen vinder prisen. Første gang var i 2018, hvor han vandt B.T. Guld 2017 for sin VM-guldmedalje. Tidligere har Camilla Martin, Morten Frost, Lene Køppen, Svend Pri og Erland Kops.

Verdensranglistens nummer fire var også nomineret til prisen som Årets Sportsnavn. Her måtte han fra første række se prisen gå til det danske banelandshold. Stort tillykke til Lasse Norman Hansen, Rasmus Lund Pedersen, Julius Johansen og Frederik Rodenberg Madsen.

Til sportsgallaen vandt Kenneth Jonassen også prisen som Årets Træner.

Læs også: Kenneth Jonassen vinder prisen som Årets Træner 2020

Forhåbentlig kan Viktor Axelsen og de øvrige danske badmintonspillere gå efter nye priser i 2021. Måske allerede fra start, når badmintonåret begynder med Thailand Open den 12. januar.



Tags: , , , ,
Kategori: , , ,