Badminton Europe
U19-landstræner efter individuel UEM start: – Han kan nå rigtig langt
november 2, 2020 20:00De danske U19-badmintontalenter havde ikke megen tid til at fejre UEM-guldet for hold. Individuel UEM begyndte nemlig allerede få timer efter, de danske spillere havde fået hængt guldet om halsen. Heldigvis så det ikke ud til at kue de danske singlespillere, som skulle i kamp i dag, der vandt tre ud af dagens fire singlekampe.
Med adrenalinen susende i kroppen, smil over hele femøren og en UEM-titel på CV’et gik Benedicte Silassen, Christopher Vittoriani, Anna Siess Ryberg og Simona Pilgaard på banen til deres første singlekamp ved årets ungdomseuropamesterskab.
Læs også: For første gang i syv år: Danmark er ungdomseuropamestre for hold
Første kvinde på banen efter holdsejren var unge Benedicte Silassen, som få timer forinden havde sikret guldet til Danmark, da hun vandt tredje og afgørende point i holdturneringen. Det var derfor en mental og fysisk træt Benedicte, der gik på banen, fortæller Rune Ulsing, der slår fast, at det var en velfortjent sejr til Benedicte.
– Det var en hård kamp for Benedicte, hvilket er helt naturligt. Hun har spillet en afgørende rolle i holdturneringen, og når man gør det, så kan det være svært at finde overskuddet frem senere. Jeg synes, at det er flot at se, at hun kæmper for sejren, og at hun hiver den hjem, det er godt gået, fortæller ungdomslandstræneren.
Klik her og læs, om hvordan det gik ved SaarLorLux 2020
Damesinglespilleren Simona Pilgaard vandt komfortabel sin single, hvilket resulterede i rosende ord fra landstræner, Rune Ulsing.
– Simona spiller en meget koncentreret kamp i dag, hun holder høj fokus og hun bliver i zonen. Derudover spiller hun mere varieret, hvilket gør, at hun vinder stort i dag.
Ny klumme: Nyt fra hovedbestyrelsen
Simona Pilgaard var ikke den eneste dansker, der hev en sikker sejr i land. 17-årige Christopher Vittorianis fejede modstanderen af banen i en overlegent sejr over østrigske Tobias Rudolf.
– Jeg havde forventet, at Christopher hev denne sejr i land, fordi han har et højt niveau. Kan han holde dette niveau og få det hele til at køre, så kan han nå rigtig langt, konstaterer Rune Ulsing.
Der var dog desværre ikke kun lutter sejre på første dagen i hovedturneringen ved UEM. Danske Anna Siess Ryberg måtte se sig slået af russiske Vasilisa Kuznetcova med cifrene 21-11, 21-18.
I morgen venter en ny dag ved individuel UEM, hvor der er hele otte kampe på programmet.
Følg turneringen på livestream lige her!
Tags: Mille, RSL, Rune Ulsing, UEM
Kategori: Elite, Forside, Inspiration1, Landshold, Medalje, Nyheder, Ungdomslandshold