Foto: Tine Bay, Højbjerg Badmintonklub
Skal din forening vinde Danskernes Idrætspris?
september 16, 2020 08:03Der er åbnet for indstillinger til Danskerne Idrætspris. Skal din forening vinde prisen og 100.000 kroner.
Artiklen er skrevet af Lars Hestbech, DIF
Danskernes Idrætspris gives til det projekt, der på inspirerende vis er med til at styrke, udvikle eller nytænke foreningsidrætten i Danmark.
2020 har været et særlig år på mange måder, hvor foreningsidrætten i en periode var helt lukket ned. Men det har også været et år, hvor foreningerne og andre idrætsaktører har fundet på kreative og fantasifulde tiltag, så idrætten kom fornuftigt igennem krisen. Måske kan et af disse tiltag løbe med prisen, eller måske er det noget helt andet, der ender med at blive hædret i forbindelse med DR’s tv-show Sport 2020 til januar.
Både forbund, klubber og alle mulige andre kan lave indstillinger, og det finder sted på adressen www.danskernesidraetspris.dk frem til den 2. oktober. På hjemmesiden er der mere information om kriterier og fremgangsmåde.
Danskernes Idrætspris uddeles i et samarbejde mellem DIF, e-Boks og P4 Regionerne. I dommerkomitéerne sidder blandt andre OL-sølvvinder i hækkeløb, Sara Slott Petersen og verdensmester i cykling, Mads Pedersen.
De seneste tidligere vindere:
2019 Fodboldlinjen i Randers
2018 Lykkeliga
2017 FC Thy Piger
2016 FC Prostata
2015 Odense Sportscentrum
2014 Svendborg Gymnastik og SG-Huset
Tags: Danskernes Idrætspris, DIF, Pris, Priser
Kategori: Forside, Klubnyheder, Nyheder