Foto: Lillerød Badminton

Poul Boyer nyt æresmedlem i Badminton Danmark

september 8, 2020 13:25 Skrevet af

Mandag blev Badminton Danmark et æresmedlem rigere, da Lillerød-legenden Poul Boyer blev tildelt hæderen i de velkendte rammer i klubben.
Poul Boyer er tidligere formand med meget mere i Lillerød Badmintonklub og for Badminton Danmarks udtagelseskomité, også kendt som rejseholdet fra 1988-92.
Optagelsen som æresmedlem skete ved en mindre sammenkomst, hvor hovedpersonen blev tildelt forbundets æresnål og æresmedlemsskabet på baggrund af hans bjertagende 46 års arbejde med badmintonsporten.
Forbundets formand, René Toft, gæstede Lillerød i anledningen og holdt festtalen. Vi ønsker Poul Boyer og Lillerød Badmintonklub et hjerteligt stort tillykke!


Tags: , ,
Kategori: , , ,