Lars Møller, Badminton Danmark
Kom på tre forskellige kurser i Tournament Planner
august 27, 2020 15:02Badminton Danmark og DGI Badminton har allerede afholdt en lang række kurser om det nye turneringssystem Tournament Planner (TP). Fra sæson 2020-21 vil TP være IT-værktøjet for planlægning og afvikling af alle pointgivende turneringer, og vi vil i den kommende tid fortsætte med at afholde kurser, så du er klædt på til din næste turnering. Se her hvilket kursus, der passer dig.
Online Tournament Planner (TP)
– er for dig, der er vant til at planlægge og afvikle turneringer i Cup 2000, men som skal have hjælp til at skifte til TP. Du får inden kurset sendt materiale bestående af en manual og vejledninger samt link til mere end 1,5 times instruktionsvideoer.
Kurset tager udgangspunkt i, at du har brugt tid på at sætte dig ind i materialet, og at du som minimum har gennemset videoerne. Kurset er en hurtig gennemgang af systemet med rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Varighed: ca. 2 timer
Sted: Online
Pris: 250 kr.
Se kursuslisten her:
Tournament Planner (TP) 08-09-2020 19.00-21.00
Tournament Planner (TP) 22-09-2020 19.00-21.00
Tournament Planner (TP) 24-11-2020 19.00-21.00
Tournament Planner (TP) 25-11-2020 19.00-21.00
Online Afvikler i Tournament Planner (TP)
– er for dig, som enten tidligere har afviklet i Cup 2000 eller som er ny som afvikler af turneringer. Kurset gennemgår, det du skal vide for at kunne benytte TP i hallen på turneringsdagen, printe dommersedler, kalde kampe ud, indtaste resultater, indsætte afbud, indsætte reserver, og sørge for at det hele er online.
Vi sender dig materiale, du kan se inden kurset, men vi forventer ikke, at du har andre forkundskaber end, at du ved, hvad en badmintonturnering er.
Varighed: ca. 1½ time
Sted: Online
Pris: 150 kr.
Se kursuslisten her:
Tournament Planner (TP) – Afvikler 14-09-2020 18.30-20.00
Tournament Planner (TP) – Afvikler 17-09-2020 18.30-20.00
Tournament Planner (TP) – Afvikler 21-09-2020 18.30-20.00
Tournament Planner (TP) – Afvikler 17-11-2020 18.30-20.00
Tournament Planner (TP) – Afvikler 18-11-2020 18.30-20.00
Turneringslederkursus
– er for dig, der måske skal være ansvarlig for din første turnering. Måske har du prøvet det et par gange, men kunne godt tænke dig at være mere på sikker grund, eller måske har du haft ansvaret for en del turneringer, men vil gerne inspireres.
Vi gennemgår en turnering fra vugge til grav. Fra du ansøger om turneringen, til du har afviklet den, vi snakker om dit ansvar og dine pligter i hallen før og under turneringen.
Vi gennemgår de reglementer og andre dokumenter, du bør kende. Vi gennemgår Tournament Planner (TP), hvordan du først planlægger og derefter afvikler en turnering i TP. Du vil inden kurset modtage materiale vedrørende TP, som vi forventer, at du har sat dig ind i.
Der vil på kurset være cases og opgaver. Både i de praktiske udfordringer i hallen og i planlægning og afvikling af en turnering i TP, som deltagerne arbejder med – både i grupper og enkeltvis.
Varighed: ca. 2 x 3½ time
Sted: Trekantsområdet og Hovedstadsområdet, dato er endnu ikke helt på plads. Men følg opdateringerne i denne nyhed.
Pris: 750 kr.
Hvis du har spørgsmål til kurserne, er du velkommen til at kontakte Badminton Danmark på tlf. 70605076 eller på bp@badminton.dk
Tags: Online kursus, Tournament Planner, TP, Turneringssystem
Kategori: Forside, Inspiration, Klubnyheder, Nyheder, Uddannelse