Allan Høgholm
Ny dato fundet til Badminton Danmarks repræsentantskabsmøde
maj 13, 2020 15:26Badminton Danmarks Hovedbestyrelse har besluttet at udskyde sit repræsentantskabsmøde til afholdelse lørdag den 12. september på Hotel Scandic i Kolding i samarbejde med DGI Badminton og deres Landsledelsesmøde.
Badminton Danmarks Hovedbestyrelse besluttede i går den 12. maj på sit ordinære møde at udskyde det planlagte repræsentantskabsmøde, som skulle have fundet sted lørdag, den 13. juni, til nu at blive afholdt lørdag den 12. september.
Repræsentantskabsmødet afholdes på Hotel Scandic, Kokholm 2, 6000 Kolding i samarbejde med DGI Badminton og deres Landsledelsesmøde i tidsrummet 9.30–13.00.
Dagsordenen for repræsentantskabsmødet vil være uændret. Det betyder, at fristen for indstilling af kandidater til valg på repræsentantskabsmødet er torsdag, den 14. maj, samt at fristen for indsendelse af forslag til vedtagelse på repræsentantskabsmødet er fredag, den 15. maj.
Baggrunden for denne beslutning er de seneste udmeldinger fra regeringen og de danske sundhedsmyndigheder, at grænsen for forsamlinger tidligst fra og med den 8. juni kan hæves til 30–50 personer. Denne grænse umuliggør afviklingen af et fysisk møde.
P.t. har Badminton Danmark ikke den nødvendige teknologi til at gennemføre repræsentantskabsmødet helt eller delvist virtuelt, hvor vi blandt andet vil have mulighed for at verificere delegerede og stemmeberettigede samt skabe sikkerhed i forhold til valg og afstemninger.
Klik her for at læse dagsordenen for repræsentantskabsmøde 2020
Tags: Coronavirus, DGI Badminton, Repræsentantskabsmøde
Kategori: Forside, Nyheder