Det Nationale Elite Træningscenter - NETC - Brøndby - elitebadminton - udvikling - glæde - verdensklassespillere

Badminton Danmark aflyser U15- og U17-elitesamlinger

marts 29, 2020 08:35 Skrevet af

Badminton Danmark har valgt at aflyse U15- og U17-elitesamlingerne i maj som følge af coronavirus.

 

Med de danske myndigheders nye anbefalinger og opfordringer til at holde offentlige faciliteter lukket til og med 12. april 2020, har Badminton Danmark valgt at aflyse de to ungdomselitesamlinger i maj. Henholdsvis for U15 (8.-10. maj) og U17 (1.-3. maj).

Der er to væsentlige grunde til, at Badminton Danmark aflyser ungdomselitesamlingerne, selvom de ligger udenfor myndighedernes tidshorisont af anbefalinger og opfordringer:

Først og fremmest vil der sandsynligvis vil være en del spillere, som ikke får mulighed for at forberede sig tilstrækkeligt gennem en sammenhængende træningsperiode op til ungdomselitesamlingerne. Og det er forudsætningen for at forebygge skader samt at få det optimale udbytte af en træningssamling. Den daglige træning ude i klubberne er helt afgørende for dansk badmintons talentudvikling, og således også i denne situation.

Dernæst er det ikke muligt for Badminton Danmark at finde alternative datoer for afholdelse af de to ungdomselitesamlinger forud for sommerperioden.



Tags: , , , ,
Kategori: , ,