Badmintonphoto
To gruppefinaler venter Danmark ved EM for herre- og damelandshold
februar 13, 2020 09:41Herre- og damelandsholdet spiller begge gruppefinaler i dag ved EM for herre- og damelandshold. Herrerne møder Schweiz, mens damerne møder Estland. Både Schweiz og Estland er ligesom Danmark ubesejret ved dette mesterskab.
Kl.10.00 og 14.00. Her skal henholdsvis herrelandsholdet og damelandsholdet på banen for at kæmpe for førstepladsen i gruppen i to gruppefinaler.
Herrelandsholdet skal først i ilden. Det sker på Bane 3 i Arena Stade Couvert i Liévin, hvor Schweiz står på modsatte side af nettet.
Selvom der er tale om en gruppefinale, behøver stemningen til kampen ikke at tvinges i vejret. Danmark er store favoritter, hvilket blandt andet ses på den markant store forskel på verdensranglisteplaceringerne.
Her er den på papiret mest jævnbyrdige kamp mellem Anders Antonsen og Christian Kirchmayr, hvor der er alligevel er 128 pladser til forskel på verdensranglisten. De to er også de eneste, som har et indbyrdes opgør i dagens holdopstilling. Det stammer fra European Games 2019, og her vandt danskeren 21-15, 21-8.
Holdopstillingerne til Danmark-Schweiz ser således ud:
Anders Antonsen – Christian Kirchmayr
Jan Ø. Jørgensen – Tobias Kuenzi
Hans-Kristian Solberg Vittinghus – Nicolas Mueller
Kim Astrup/Anders Skaarup – Joel König/Julien Scheiwiller
Mathias Boe/Mads Conrad – Tobias Kuenzi/Yann Orteu
Danmark skal vinde kampen for at gå videre til kvartfinalerne ved EM for herrelandshold.
Følg kampen med detaljer og på livescore fra klokken 10.00 her
Du kan og så se gruppefinalen live via Badminton Europe TV – tryk her for at se med live
Damelandsholdet går på banen klokken 14.00 til deres gruppefinale mod Estland.
Estland slog overraskende Holland i går med 3-2, og det var selvom Getter Saar måtte trække sig med det der lignede en fodskade i 2. damesingle mod Gayle Mahulette.
Holdopstillingerne til Danmark-Estland er ikke publiceret endnu, men forventes at blive det cirka to timer før kampstart.
Anderledes for damelandsholdet skal de ikke nødvendigvis vinde for at gå videre. Ved EM for damelandshold er der syv grupper, hvoraf den bedste to’er af alle grupper også går videre til morgendagens kvartfinaler.
Skulle Danmark klare sig videre bliver der trukket lod blandt de kvalificerede kvartfinalisterne på managers meeting efter den sidst-spillede gruppekamp.
Tags: Danmark, EM for herre- og damelandshold, Landshold
Kategori: Elite, Forside, Landshold, Medalje, Nyheder