FREDERIKSBERG, DENMARK - APRIL 16: The Danish Badmintonligaen Guldkampen between Skovshoved and TSS Skælskør Slagelse at Frederiksberg Hallen on April 16, 2018 in Frederiksberg, Denmark. (Photo by Lars Rønbøg) - RSL
Lars Rønbøg, Badminton Danmark

Badminton Danmark, DGI Badminton og RSL forlænger sponsorsamarbejdet

januar 2, 2020 07:50 Skrevet af

Sponsorsamarbejdet mellem Badminton Danmark, DGI Badminton og RSL forlænges med to år. Det betyder, at RSL til og med 2021 vil være navnesponsor på Badminton Danmarks og DGI Badmintons nationale mesterskaber samt leverandør af tøj til ungdomslandsholdene og paralandsholdet.

 

2020 begynder med et stort smil på læben for Badminton Danmark, DGI Badminton og den odenseanske ketcher- og tøjproducent RSL. De tre parter har nemlig indgået en aftale, der forlænger den allerede eksisterende sponsoraftale, der blev indgået i oktober 2017.

– Vi har haft et rigtig godt samarbejde med RSL de sidste to år, og derfor glæder jeg mig rigtig meget over, at det er lykkes os at forlænge aftalen. Det giver en god ro at vide, at vores nationale mesterskaber, ungdomslandsholdene og paralandshold bliver understøttet af et stærkt nationalt brand i målsætningen om at styrke dansk badminton, siger Badminton Danmarks adm. direktør, Bo Jensen.

RSL vil fremover levere tøj til ungdomslandsholdene og paralandsholdet, ligesom de fortsætter med at levere bolde til DGI Badminton og Badminton Danmarks nationale mesterskaber.

– Vi glæder os rigtig meget til at se landets bedste ungdomsspillere og paraspillere i vores kollektioner. De danske ungdomslandshold og paralandshold har leveret flere historiske resultater, og vi tror og håber på, at vi kan være med til at de flotte resultater kan fortsætte. Ungdomslandsholdene og paralandsholdet er under alle omstændigheder en stærk platform for os, som er med til at øge kendskabet til vores brand, siger Rasmus Skousen, Salgsdirektør hos RSL.

Hos DGI Badminton er glæden også på højde med nytårsraketterne.

– Vi har i mange år arbejdet sammen med RSL, og samarbejdet har understøttet, at vi giver klubber og spillere den bedste brugeroplevelse og gør klubmiljøet stærkere i badmintonklubberne. Det er vores hovedfokus at hjælpe klubberne med at udvikle sig, så de kan give de bedste tilbud til medlemmerne. Aftalen med RSL sikrer, at vi kan fortsætte med det, siger Lars Uhre, afdelingsleder Badminton Bredde og Udvikling.

Aftalen træder i kræft 2. januar 2020. Det betyder, at U15-landsholdet iklæder sig RSL-tøjet for første gang til EM i Frankrig den 14.-16. februar.



Tags: , , , , ,
Kategori: , , , , ,