Artikelbillede - Lasse - Anni - medlem - klub - klubber - medlem - medlemmer - fællesskab - glæde - photoshoot
Emil Lyders, Badminton Danmark

Badminton Danmark søger grafiker/multimediedesigner

juli 8, 2019 15:56 Skrevet af

Badminton Danmark er i rivende udvikling, og vi har behov for at styrke vores aktiviteter inden for kommunikation og markedsføring. Derfor søger vi en grafiker/multimediedesigner, der blandt andet skal varetage vores digitale kommunikation og markedsføring samt in house layout og produktion af en bred pallette af grafiske produkter til vores mange events, arrangementer og daglige brug i organisationen.

 

Badminton Danmark er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. Med vores daglige aktiviteter bidrager vi til, at tusindvis af mennesker – børn, unge, voksne, familier, mennesker med et handicap, i alle aldre og på alle niveauer kan opleve glæde, udvikling og fællesskab med badminton, hvilket ca. 400.000 allerede gør på landsplan.

Vi repræsenterer og opkvalificerer vores pt. 662 medlemsklubber med lidt over 92.000 aktive spillere. Desuden afholder vi nationale og internationale turneringer for alle målgrupper, drifter talent- og elitecentre rundt om i landet, samarbejder tæt med DGI Badminton omkring tilbud til bredde- og motionistspillere samt udvikler og udbyder kurser for bl.a. trænere og klubledere.

 

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.
• Koordinering af layout, annoncer, opsætning og produktion af vores mange magasiner, programmer, undervisningsmaterialer, plakater, foldere, brochurer, årsrapporter og øvrige publikationer.
• Ansvarlig for grafisk design og indhold og løbende opdatering på vores mange digitale portaler som badminton.dk, denmarkopen.dk, badmintonplayer.dk, denmark2020.dk m.fl. samt koordinering med DGI Digital Marketing omkring den fælles portal badminton-bevaegdigforlivet.dk.
• Løbende vedligeholde og ajourføre vores designmanual og Corporated Identity Profil.
• Ansvarlig for vores mange forskellige grafiske produkter til events, f.eks. dekoration og udsmykning af haller og venues, citybranding og eksponering i værtsbyerne, grafisk indhold på storskærme, holde styr på den samlede visuelle identitet i overensstemmelse med vores designmanual, CI og internationale forpligtigelser mm.
• Ansvarlig for kontakt og koordinering af opgaver ift. eksterne samarbejdspartnere herunder indgåelse af aftaler med bl.a. fotografer, offset trykkerier m.fl.

 

Kompetencer
• Kan tale og skrive flydende dansk.
• Kan desuden kommunikere på engelsk i både skrift og tale samt gerne yderligere et fremmedsprog
• Har dokumenteret solid erfaring med ovennævnte opgaver.
• Har solid erfaring med brugen af Adobe CC–pakken, primært InDesign, Illustrator og PhotoShop
• Har ligeledes solid erfaring med Adobe Premier Pro, After Effects og hele MS Office–pakken.
• Du skal også kunne arbejde med CMS WordPress i relation til alle vores digitale portaler.
• Endelig gør det ikke noget, hvis du har et vist badmintonkendskab eller som minimum er meget sportsinteresseret.

 

Personlige egenskaber
• Kan arbejde selvstændigt og være proaktiv på løsningen af de mange arbejdsopgaver.
• Du er som person struktureret, innovativ og har en kreativ tilgang til udførelsen af dine opgaver.
• Er fleksibel i forhold til arbejdstider i hverdagene fra 9-16 og i nogle tilfælde også i weekenden.
• Har lysten til at afprøve forskellige formater, idéer og tiltag på tværs af platforme.
• Arbejder gerne i åbent modus.
• Det er et must, at du kan overholde deadlines og holde mange bolde i luften samtidigt.
• Ser du derudover dig selv som en person med masser af godt humør, energi og teamspirit, er det bestemt også en fordel.

 

Badminton Danmark tilbyder en spændende og udviklende stilling i et meget dynamisk team af passioneret og engageret medarbejdere i team ”kommunikation & marketing”, i daglig tale KOMMA. Du vil blive en del af en high performance-kultur, hvor der er travlt og to dage sjældent ligner hinanden. Vi har en uhøjtidelig og afslappet omgangsform byggende på gensidig respekt, åbenhed og professionalisme. Vi tilbyder attraktive og konkurrencedygtige ansættelsesvilkår samt en række personalegoder.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Bo Jensen på enten boje@badminton.dk eller mobil 30 916 016.

Er du interesseret i jobbet, så send din ansøgning til Anni Hansen anha@badminton.dk senest mandag, den 12. august. Grundet sommerferien må du forvente, at der godt kan gå lidt tid, inden vi bekræfter modtagelsen af din ansøgning.

Samtaler vil blive afholdt i løbet af uge 34 og 35 med forventet start senest 1. oktober.



Tags: ,
Kategori: ,